Spring til indhold

Lyndby Havn er medlem af Frihavnsordningen

Lyndby Havn meldte sig ind i Frihavnsordningen i 2009. Medlemskab af Frihavnsordningen indebærer, at vi som bådejere med fast havneplads i Lyndby Havn, kan ligge som gæst i op til tre døgn i én af de øvrige havne som er med i ordningen (der kan dog opkræves betaling for el og vand mv.).

Den enkelte båd skal være forsynet med en FH-etiket som kan købes hos vores kasserer til kr. 100,-. Etiketten skal påklæbes et synligt sted på båden. Når du køber en etiket, får du samtidig udleveret en folder, der viser alle de havne i Danmark, som er tilsluttet ordningen.

Alene i Roskilde Fjord og i Isefjord er vi p.t. 18 medlemshavne, så der burde være rig mulighed for at drage fordel af ordningen i vores lokale sejladsområde.

Medlemskab af ordningen stiller ikke særlige krav om indretning af gæstepladser faciliteter mv, idet filosofien jo netop er at vi bytter plads indbyrdes med andre sejlere.

Du kan se mere om ordningen på frihavne.dk